Om Tolleren / Træning

Træning

Tolleren elsker at arbejde og fortjener at få lov til det. Uanset hvor meget man vil gøre ud af det og hvor store ambitioner, man har, er det vigtigt at gå til en eller anden form for træning med Tolleren. For det første får man en lydig hund, for det andet er det dejlige timer for hund og fører, når de er af sted sammen. Ved at vise Tolleren kærlighed, tålmodighed, ærlighed og konsekvens kan man komme langt ved al slags træning. Alle mennesker lærer ikke lige hurtigt, det gør hunde heller ikke.

I modsætning til nogle andre racer, opnår man INTET ved at være hård ved en Toller, tværtimod kan man risikere at opnå det stik modsatte af, hvad man ønsker.

Ved jagttræning skal man specielt passe på med tvangsapportering. Man risikerer at få en hund, som fuldstændigt nægter at apportere. AL INDLÆRING FOREGÅR VED LEG og ved gentagelser. Lige så let en Toller er at gøre aktiv og interesseret i en ting, lige så hurtig kan den komme til at kede sig. Derfor er afveksling også meget vigtigt under indlæring.

Agility giver Tolleren forskellige udfordringer, og de fleste syntes det er sjovt. Bliver hunden træt af det, er det en god ide at holde en pause og så i en periode træne noget andet, f.eks. spor.

Tolleren er også fantastisk som redningshund, her får den brug for alle sine egenskaber.
 
Ved al træning gælder det: er hunden træt af det, så find på noget nyt i en periode, hunden glemmer ikke det, den har lært, fordi man holder en pause.
 
redningshundearbejde
 
Charlotte & Tonny Dahl Frandsen  | Tlf.: 7178 0960 | toller@dahl-frandsen.dk